Hvem er jeg?

Jeg hedder Sanne Krøll og er 41 år gammel. Jeg bor i Ringsted sammen med min mand og min datter.

Jeg nyder at stå i køkkenet og kreere forskellige retter, desserter, bagværk mm. Jeg finder inspiration på nettet og laver om i retterne så de passer til min og min families smag.

Jeg har diagnosen fibromyalgi, og jeg har igennem mange år kæmpet for at finde en måde at leve med denne diagnose. Jeg bruger en del hjælpemidler i køkkenet.
Samtidig organiserer jeg mit hjem, så det hele er mere overskueligt.

Jeg prøver at gøre nogle gode ting for mig selv, både fysisk og psykisk, så jeg kan have en hverdag med smil på læben.

Jeg har lavet denne blog, da jeg gerne vil inspirere andre mennesker indenfor min verden.

Samtidig har jeg et ønske om, at give andre mennesker et indblik i, hvad det vil sige at have diagnosen fibromyalgi.